Et dejligt ophold ved Bocks Berg (ikke at forveksle med Bloksbjerg, som kaldes Brocken) - men dette bjerg er næsten ligeså højt. Hotellet er gammelt, knirkende, men med charme og smukke gamle møbler, - meget hjemligt og hyggeligt, når man lige har vænnet sig til alle lydene. Dejlig morgenmad med frisk brød og rigelig kaffe. Mange muligheder for vandreture, både for begyndere og øvede i området, besøg i Goslars gamle, meget smukke bydel, eller i den 1020 årige gamle mine "Rammelsberg" (lukket i 1988). Der er masser af spændende historiske steder i området, kirker, museer, smuk natur - absolut et besøg værd.