Fint hotel i lidt gammeldags stil.
Imponeret over størrelsen på familieværelserne. Begge (vi rejste to familier) havde to separate værelser med en gang imellem. Sengene var gode. Det var dobbeltsenge.
Nogle af værelserne havde mørklægningsgardiner, andre havde desværre ikke. Ingen aircon.
Roligt hotel, der ligger i gå-afstand til en meget lille by. Morgenmadsbuffeten var god og vi var heldige at vejret var til at vi kunne spise på terrassen, der ligger meget idyllisk.
Ligger godt, hvis man vil vandre.
Hotellet var fleksibelt, da vi gerne ville ændre på vores reservation (af grunde, der ikke havde med hotellet at gøre), selvom de ikke behøvede at være det. Det er god service.