Vi havde et virkelig dejligt ophold. Personalet på stedet er rigtig søde og serviceminded og man kan mærke at de oprigtigt gerne vil have, at man skal have et godt ophold. Deres engelsk er begrænset, men man kunne sagtens kommunikere med dem alligevel.
Stedet er så smukt og “telthytterne” er rigtig fine og i god stand. Restauranten ligger smukt i omgivelserne og de serverer rigtig god mad.
Vi bookede en “cooking class” gennem hotellet, som var en helt vild god oplevelse. Det lå 2 km. Fra hotellet og var en meget autentisk og hyggelig oplevelse.